Vaccinationsforedrag ved Lise Bang Hansen

Mange har spurgt om jeg ikke kunne skrive lidt om de ting jeg fik med til Lise Bang Hansens vaccinationsforedrag, det er hermed gjort.

 

Dette er udpluk fra WSAVA rapport og ikke mine meninger. WSAVAs rapport kan ikke diskuteret, alt er videnskabeligt dokumenteret af de 4 bedste immunologer i verden.

WSAVAs rapport vil pga bivirkninger s.s nogle cancerformer, epilepsi, allergi og mange andre bivirkninger anbefale at vi kun vaccinere så ofte, som det er nødvendig, for at en hund er dækket.

Kernevaccinerne. Parvo, hundesyge og hepatitis. Her skal hunden være dækket. WSAWA anbefaler at man vaccinere som 8,12 og 16 ugers (eller titermåler) og vaccinen som 16 ugers er den vigtigst, da det er den eneste hvor man er sikker på antistofferne fra moderen ikke går ind og nedkæmper alt det vaccine man giver. 8 ugers vaccinen er anbefalet, velvidende at man stavnsbinder deres immunforsvar i en kritisk periode i deres liv (flytning)

Den sidste vaccine gives efter 1 år.

Alle disse vacciner pånær en kan erstattes af titermålinger. Så man kan titermåle sig frem til hvornår den enkelte hvalp er fri for moderens antistoffer, give vaccinen helt rigtigt og derefter vente 4 uger og titermåle om den er dækket af antistoffer.

Ikke kernevaccinere

Kennelhoste. En unødig vaccine, virker ikke godt nok, men er heldigvis forholdsvis bivirkningsfri.

Leptospirose. 3 hunde får konstateret leptospirose om året i dk, 1/2 delen af den ville ikke være dækket af vaccinen. Leptospirose vaccinen er den vaccine der har absolut flest rapporteret bivirkninger, faktisk ligeså mange bivirkninger som de andre vacciner til sammen.

Der er intet belæg for i dk at vaccinere mod denne. Leptospirose kan helbredes med Pencillin hvis opdage i tide.

Rabies. En anden vaccine med mange bivirkninger, men hvis man vil rejse, så skal man jo have den. Så der er ikke så meget at debattere. Så vaccinere kun mod rabies hvis du rejser.

Fun fakta.

En titermåling kan aldrig give en falsk positiv.

Hvis man en gang med en titermåling har konstateret at ens hund har antistoffer mod kernevaccinerne, så er disse  tilstede i resten af den hunds leve alder. De fader ikke ud, de skal ikke boostes nøjagtig ligesom den koppervaccine jeg fik fortaget for mange år siden.

En chihuahua får den samme vaccinationsmængde som en grande.

Der vil altid være et vindue i en hvalps liv ligegyldigt hvor grundige og nøjagtige vi er, hvor den er ubeskyttet.

Alle dyrlæger kan nu bestille deres egne titermålingskits hjem og det gør det noget billigere.

Den første af WSAVAs rapporter udkom i 2008. Vi vaccinere ikke mere hvert år, men der er lang vej igen til alle dyrlæger og hundeejere helt forstår hvad WSAVA mener med så få vaccinationer som nødvendige, selvom der nu er gået 10 år.

98 procent af alle hunde er dækket RESTEN af deres liv mod kernevacciner når de er vaccineret som 16 ugers.

Hvis du er blevet inspireret til at lære og læse mere er her WSAVAs side med vaccinationer

http://www.wsava.org/Guidelines/Vaccination-Guidelines

Reklamer
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Albuedysplasi fra 0-3 på godt et 1/2 år

Howdy min labrador begyndte som ca et halvt års gammel at halte. Til at starte med var han ikke rigtig halt, men vinklede ligesom højre skuldre ud.

Han fore trak klar venstre forben i trav og i løb og som, se på videoen, også siddende. Jeg fik ham behandlet af 3 forskellige behandlere og tjekket af dyrlægen. Konklusionen var at der var noget med højre skuldre og at han kun strække for lidt lige frem og for meget ud til siden, et typisk tegn på at skulderen ikke sad ordentlig i leddet. Det var ikke en aflastningsskade han blev tjekket i begge ben. Når jeg fik ham behandlet gik det bedre lidt og så havnede det som i videoen igen. Af to omgange var han rigtig halt. Ca 3 uger før røntgen var han rentgående efter en længere pause i bur, i snor og på smertestillende.

Normalt røntgenfotografere jeg først mine store hunde som 1 1/2 års, da de gerne må holdes til at kunne bruges, men da Howdy jo viste tegn på dårlig dom i forbenene, så valgte jeg at bestille tid til ham den 28 april. Den dato blev dog udskudt til d. 1. maj, da min mand kom til at fodre hunden.

1. maj, op til min normale dyrlæge. Jeg siger til hende at jeg er forbedret på at jeg måske ikke får ham med hjem igen, og hvis billederne ser dårlige ud, så skal han ikke vækkes igen.

Skærmbillede 2018-02-15 kl. 17.49.34

1.maj laver jeg dette opslag på facebook. Min dyrlæge syntes jeg skulle lægge Howdy til at sove, da hun siger venstre forben tænker jeg HVAD, nej nej det er højre det er galt med, og derfor valgt jeg at tage Howdy med hjem igen, jeg skulle lige finde ud af hvad der var op og ned i det hele.

Skærmbillede 2018-02-15 kl. 17.53.26Skærmbillede 2018-02-15 kl. 17.53.55

8. maj modtager jeg dette fra Veterinær Billeddiagnostik. Mega glædelig overraskelse, hvad skete der lige for FCP og 3 og alt muligt andet.
Jeg ringer glædestålende til min dyrlæge og siger, du har taget helt fejl, Howdy er frisk som en havørn. Hun siger “Sanne, det passer altså ikke” Jo jo siger jeg, jeg har fået afgørelsen 0-0 på de albuer. Min dyrlæge siger, er det ok jeg kontakter dem og beder dem tage billederne på en konference, og jeg siger self ja, for jeg skal ikke have urigtige resultater og gå og stikke mig selv blår i øjnene.

16. maj høre jeg fra min dyrlæge, ikke fra Veterinær Billeddiagnostik afdeling, at de har ændret Howdys resultat fra 0-1 på venstre albue. Og hun skulle hilse at sig at de var meget uenig, jeg spørger til hvad de er uenige om, om det er en 1 eller en 0, eller om det er en 0 eller en 3, det får jeg ikke svar på, og beslutter mig allerede der at genfotografere Howdy om et 1/2 år, for klarhed skal der da til.
Jeg modtager aldrig et nyt diagnosekort, kun denne kontakt fra min dyrlæge, og kan så se at de har ændret det på hundeweb.

Dette er oplægget jeg laver på facebook d. 16. maj

Skærmbillede 2018-02-15 kl. 18.02.58

Der bestilles en tid d. 29/1 ved Marianne til røntgen af albuer. Ikke fordi jeg ikke stoler på min egne dyrlæge, men fordi jeg havde brug for at få nogle nye øjne til at se på det. Billederne bliver taget og Mariannes konklusion er klar, 2 eller 3 på venstre og 0 eller 1 på højre.

D 8. februar kl 10.54 kommer der så mail fra dem igen. Skærmbillede 2018-02-15 kl. 18.07.50

Kort tid efter kom denne

Skærmbillede 2018-02-15 kl. 18.09.52.png

På dette tidspunkt havde jeg brug for en afklaring og bad dem kontakt mig når de havde en endelig diagnose klar, så jeg vidste hvornår de havde debattere sagen færdig.

D. 13 februar (i tirsdags) bliver jeg kontaktet af en bedømmer, som meget gerne vil forklare mig hvordan en 1ér sagtens kan blive til en 3ér, og det er jeg for så vidt med på, hvis der først er forandringer, så kan det gå hurtigt eller langsomt. Han ved ikke noget om at billederne først er blevet bedømt til 0-0, og har ikke lyst til at gå yderligere ind i det, men erkender dog at at det er ham der er kommet til at skriver forkert albue på noget af det, en sag jeg overhovedet ikke har opdaget.  Aftalen bliver at jeg laver en beskrivelse af forløbet, hvilket jeg er ved nu.

Jeg har prøvet at beskrive sagen så sagligt og nøgtern som muligt, men ultimativt er det jeg ikke kan forstå hvordan en 0ér kan blive til en 3ér, og det rumstere oppe i mit hovede er, hvad var det sket hvis hunden ikke havde haltet. Ja så havde min dyrlæge og jeg gjort som vi plejede, hun havde taget billederne og sendt dem ind og ladet Veterinær Billededianostik give mig svaret, jeg havde fået svaret 0-0 og vi havde aldrig debatteret den sag min dyrlæge og jeg.

Så hvordan kan det lade sig gøre?
Hvor mange bedømmer indsendte billeder?
og kan jeg overhovedet stole på de bedømmelser mine andre hunde har?

Ja jeg som har sværget til røntgentvurderinger af vores avlsdyr i 20 år er måske kommet lidt i tvivl om det er den rigtige måde at gøre det på.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Tykke hunde

Jeg står hver dag og kigge på hunde, og kommentar fra mig, om hunde der er for tykke er ikke uvanlige. Men nogle gange skal man kigge i spejlet, altså virkeligt holde det op i fjæset. Det har jeg så prøvet at gøre med en video i dag. Og dagens konstatering, hundetrænerens hunde er også tykke.

Så her er mit spejl.

På denne video er 8 af mine hunde.

2 er til den tynde side, men helt normal vægtige
2 er normale
3 er tykke
og 1 er fed

Hovsa, men prøv nu lige at kigge grundigt på jeres egne.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Spaniels haler

Spaniels har en forbandelse, deres haler. Når vi begynder at arbejde med dem i hårdt terræn, så begynder nogle af deres haler lige så stille at tage skader og det kan være et forfærdeligt blodbad.
Hvis mine hunde skader deres haler i hjemme og det springer op igen og igen, så er der desværre kun en vej. Til dyrlægen og få amputeret et stykke.
Jeg har pt to haler der skal bindes ind, 2 der er kuperet (en lovligt i udlandet og en som brækket den og den ikke kunne hele) og 1 som er fuldhalet og ikke har problemet, da hans hale peger meget nedad, er meget behåret og han er ikke så hårdtgående.

Når mine hunde er unge, barbere jeg deres halespids en eller 2 gange, ved ikke om det er sandt eller bare min hjerne der spiller mig et puds, men jeg synes, at når man barbere en spaniel, så sætter den mere uld, jeg vil gerne have så meget hår på som muligt.

 

Når de bliver ældre tager jeg dem med på jagt, ved første tegn på ømhed begynder jeg at putte haleforbinding på dem før vi tager på jagt. Jeg lægger den på inden vi tager afsted, så det bare er at tage dem ud af bilen og så igen.

Jeg vil på det kraftigste understrege at jeg ikke lægger disse forbindinger på haler med huler i, men kun på hele haler

Jeg vil også understrege at det tape jeg bruger er elastisk og at jeg sørger for at de ikke mister blodet til halen og strammer med følelse og ikke vold.

Bravo får her bundet sin hale ind

Når først der er gået hul, så har mange af mine kursister haft glæde af disse og nogle gange en skærm.

 

http://www.vetruus.com/dogends.html

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Urenlighed

For 3 uger siden lavede jeg et desperat opslag på face. Skærmbillede 2017-03-09 kl. 21.24.01

Mærkeligt som meget erfaren hunde og hvalpe ejer at komme på tynd is igen, de sidst mange af mine hvalpe er bare indgået i flokken og hvalpeting er noget vi er vant til her i huset. Jeg var 2 aftner parat til at køre hende tilbage til opdrætter og bare aflevere hende, og det har jeg aldrig før haft lyst til. Jeg plejer at knuselske min hvalpe fra det øjeblik de sætter poterne indenfor hjemmet.
Jeg fik i facebook opslaget mange forslag til løsninger. Dyrlæge, stress, bur, sygdom etc.
Jeg valgt løsningsmodel med at prøve at putte MisChief i et bur, så hun startede i bur det meste af dagen. Jeg havde hende med til de udendørsaktiviteter jeg kunne og ellers var hun i bur. Hun havde vand og tygge ting i buret og ikke andet.
Til en start prøvede jeg en lille bitte hvalpegård, der lige kunne være en kurv og en vandskål og et stykke legetøj, hun tissede i tæppet i kurven 1 gang og lagde sig direkte ovenpå det, jeg skiftede tæppet, vaskede kurven og fandt et nyt tæppe og hun tissede på tæppet igen og dette var indenfor 10 min, så hvalpegården blev hurtigt opgivet og det måtte så være bur. Så MisChief eller MisTis som øgenavnet pt er, kom i bur.
Jeg havde enormt svært ved at en hvalp skulle være så meget alene, men besluttet mig for at holde ved min beslutning og så måtte jeg se det som en brækket ben, for hvis det havde været en fysisk skade der hvad være årsagen til bur-ro, så ville jeg ikke have haft noget problem med det.
Status nu er, hun kan være i forgang eller med mig indenfor hvis der ikke er andre hunde, hun kan ikke være sammen med de andre hunde og stadig styre blære, men hun er sjældent i bur nu og altid sammen med en anden hund i forgangen og vi har kun haft få uheld.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende, det var tis, skid, tis, skid og liggen oveni det, og jeg kunne ikke lave andet en tørre, lufte og vaske. Jeg kunne godt have ønsket mig en anden start på vores samarbejde, for ligegyldig hvor god man er, så elsker man ikke en hundehvalp der ikke kan holde sig i mere end 10 min og er total ligeglad med hvor man gør sagerne henne.

Eneste spørgsmål jeg står tilbage med er hvorfor? Hvorfor blev hun sådan, var hun sådan, blev hun sådan pga stress fra de andre hund eller er hun en hvalp der bare er speciel speciel, ja jeg ved det ikke, jeg ved og føler til gengæld vi er ved at være i mål, vi er endnu ikke færdig, men vi har taget 7 mils skridt den rigtige vej. MisChief ved hun har en blære og kan som en alm hundehvalp styre den inden for rimelighedens grænser, nu skal vi bare have indhentet det forsømt på vores forholds konto og vi skal nok komme efter det.

Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Træning og opdragelse

Træning og opdragelse er for mig to vidt forskellige ting.

Opdragelse er de ting der skal til for at begå sig sammen med mig, ting i dagligdagen, opførsel over for andre hunde, renlighed, hvordan man går i en snor, slikken i opvaskemaskinen, hvem går ud af døren først, håndteringstræning, neglklipning, hilse på fremmede, hvad man bider i og ikke bider i.

Træning er de ting vi laver sammen, fordi jeg gerne vil det og jeg håber hvalpen og jeg kan findes et fælles fodslag, så der er jeg meget struktureret og lære dem et færdighed, sætter forstyrrelse på færdigheden og jeg irettesætter sjældent.

Opdragelse.

I hele deres opvækst prøver jeg at se på om jeg ønsker den adfærd når hunden bliver stor, så en af mine kæpheste er f.eks. når mennesker hilser på mine hvalpe, mine hvalpe må gerne hilse, de må gerne får godbidder af fremmede, men de må ikke opildnes, jeg ønsker ikke en voksen hund som ser et fremmed menneske og bliver tosset og tovlig, så jeg har altid min aller skrapslebenste tunge med når jeg har hundehvalpe, så jeg kan orientere folk om hvordan jeg gerne vil de hilser på min hvalp.
Trækken i snoren er det samme, fra de er i snor første gang, så er det ikke tilladt at trække i den. Jeg vil ikke have en stor hund der trækker og derfor er det fjollet at lære hvalpen dette. (skal nok vende tilbage til dette)
At have en hund der løber ud af døren/buret når jeg åbner det, gider jeg hellere ikke, så før hvalpen er faldet til ro er det ikke muligt at komme ud, så jeg bruger meget tid på at åbne og lukke døre mens en hvalp er lille.
Så summesumarum ønsker jeg ikke den adfærd når hunden bliver større og stærkere, så prøver jeg

  1. at undgå den lære den adfærd
  2. at forhindre det, hvis det ikke er noget jeg kan undgå

Jeg prøver som hovedregel at minimere opdragelse, så når jeg har hundehvalp sørger jeg for at fjerne så mange af de ting, jeg ikke ønsker de skal bide i, jeg har dog nogle ledninger to sted i huset, som ikke er sikret, disse steder får hvalpen aldrig lov til at være, når jeg ikke er tilstede, og når hvalpen bider i ledningerne er jeg der med det samme, min kommando for at lade noget være er aaaa aaaaa, når det ikke efterleves så flytter jeg fysisk hvalpen, siger aaa aaaa igen og det går jeg indtil jeg ser det trænger ind, og sådan gør jeg med alle de ting jeg ikke kan undgå.
Jeg er godt klar over at irettesættelse af hund er et kæmpe fy område i øjeblikket, men dette er sådan jeg kommer igennem tilværelse med driftstyret hunde, som jeg ikke tænker skal have lov til alt.
På kurser møder jeg ofte mennesker, der mener det er ganske forfærdeligt at sige nej til en hund, og som oftest finder jeg deres hunde enten uden drifter (altså racer der er ikke er driftige) eller stresset hunde, som tager den første indskydelse de har i deres hovede og udføre den og tit høre jeg historier om at nogle af deres hunde er ved at slå sig selv ihjel ved f.eks ikke at respektere et hjemkald eller ved at jagt fugle eller biler, og lige der synes jeg det er vigtigt, at mine hunde forstår at der findes nogle regler der skal overholdes.
I den modsatte grøft møder jeg masser af passive hunde, hunde der aldrig lære hvad de skal, men hele tiden bliver irettesat til at gøre det rigtige, det lever i et aaaaa aaaaa, nej, fy og er deres ejere synes som oftest hunden vil tage magten og de kæmper mod hinanden hver dag.
Jeg tænker en gylden mellem vej må være vejen frem, undgå nejér i videst mulig udstrækning, men gør det når det er nødvendigt og træn, samarbejd og hav det sjovt med din hund.

Opdragelsesmæssigt er der også visse racetypiske træk som jeg helt forbyder, det er ting der gør sig gældende for den ene hundetype og ikke den anden.
Mine spaniels må ikke jagte små fugle og glo efter fugle punktum.
Mine border må ikke hyrde fødder, biler, cyklister og løbere, punktum.
Så alt hyrden og jagten er forbudt, og hvis man er over det første gang, så får det hurtigt en ende. Når jeg ser det er jeg efter dem med det samme og bruge hele mit forfærdelige glose bibliotek, hvis jeg tager det i opløbet første gang, så sker det som regel ikke anden gang.
Mischief har været efter mine fødder i hyrdeposition en gang, det er ikke sket igen.
Selvom det jeg forbyder er helt naturlig for dem og jeg skal bruge det senere hen, så lære de hurtigt at kende forskel på når jeg beder dem gå på jagt/hyrde og når de selv synes de får lyst til det.
Retrieverne har som sådan ikke sådan nogle “problem” områder, men der er selvfølelig altid undtagelsen der bekræfter reglen, ingen af mine 3 retriever har haft problemer med at ville jage levende vildt, mine har kun været interesseret i de emner jeg har trænet med dem.

Træning

Træning er for mig en helt anden ting, jeg træner og træner, nyder at lære en hundehvalp alle de ting jeg gerne vil have de skal kunne. Træning er alle de færdigheder de skal bruge til den disciplin jeg gerne vil have vi kan begå os i. Vi træner en ting af gange, vi træner ting med forstyrrelser på, vi træner samme ting med mange forstyrrelser på, det er sjældent jeg irettesætter under hundetræning omend det sker, hvis mine hunde mod forventning løber efter en due, kanin, får eller andet, men her er jeg temmeligt langt i et træningsforløb og har trænet med mange forstyrrelser.

Det var en lang skriv om opdragelse og træning, I kan være enige eller uenige, dette er ikke en facitliste, men sådan som jeg gør og jeg er i den heldige situation at jeg har rigtig mange dejlige og velfungerende hunde i alle sammenhæng, som viser mig, at det jeg gør ikke er helt skidt. Afslutningsvis er her MisChief første lille træning, som skulle forstille at være på et par minutter, som endte med at blive mega lang, da hundetræneren ikke havde opstillet de bedste betingelser for at hvalpen kunne lykkedes, men hun vil reflektere over det og gøre det bedre til næste gang 😉

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Mischief

Jeg vil prøve at få genoplivet bloggen lidt igen, og jeg vil bruge Mischief som hvalpe eksempel, og prøve at for svaret på de mest gængse hvalpe spørgsmål jeg bliver spurgt om igen og igen.

Jeg kan lægge ud med at svare på det spørgsmål, som primært kommer op i øjeblikke

” Hvor fanden dukkede MisChief op fra”

Jeg har egenligt kigget på BC fra længe før jeg fik Howdy (en labrador hvalp jeg har på 9 mdr i morgen), Howdy skulle faktisk have været en border collie, men pludselig brændt jeg ikke for det og endte med en labrador i stedet.

Mine agilityhunde er jo Boss og Joey, Boss arbejder sig mod de 10 og har problemer med synet, så hans sidste løb var til DM sidste år, og han er nu officielt pensionist. Joey min border/kelpie blanding arbejder mod de 7 år, han er en hund der kan svinge noget i præstation og en hund jeg ikke tør deltage i de store ting med, da hans nerver ikke er til det. Så jeg vidste godt det var ved at være tid allerede for 1 år siden. Jeg har debattere med mig selv om jeg ikke kunne bruge en af ft erne til det, og var faktisk startet lidt op med Ronja (en ft cocker på 2 år) men kunne godt mærke på mig selv, at det ikke rigtig er det jeg brænder for.

Så for 1 1/2 uge siden var der nogle der fortalt mig at der var en 4 årig trænet border til salg på en gruppe der hedder Border-Collies, jeg blev medlem der inde og kiggede hunden og vedtog at det ikke lige var mig, så jeg lukkede igen, men pludselige dukkede dette billede op i mit feeds

 

skaermbillede-2017-01-22-kl-20-01-52

Ha tænkte jeg, den se fræk ud, sådan en mangler jeg, og når jeg mangler en hund, så plejer Thomas (min mand) strakt at aflive den teori, så jeg vidste ham billedet og sagde “sådan en mangler jeg”, til dette svarede han “Ja det gør du”. Jeg var ved at falde bag over på stolen ved morgenbordet, når men så måtte jeg jo undersøge nærmere om linjer og sundhed, og spurgte lidt rundt omkring, ingen kunne sige noget skidt. Hmmmmm, så til sidst måtte jeg i kontakt med Dennis og Annette Melhede og spørge om vi kunne mødes og kigge på hundehvalpe. De havde reelt set 1 af hver køn til salg og eftersom jeg er mest til hanner, så kunne det jo godt have været sådan en jeg valgte, men nej den frækkest og mest udfordrende hvalp skulle jeg have og det fik jeg. MisChief er til dato den stærkest hundehvalp jeg har mødt (Kanvas havde indtil for en uge siden den titel) og jeg har dog mødt en hel del hundehvalp. Jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer for Mischief og jeg, og jeg skal prøve at holde jer opdateret.

Ting jeg vil have beskrevet som tiden går, og nogle af de spg. jeg ofte bliver spurgt om er.

  1. Hvalpefodring
  2. Burtræning
  3. Gåtur
  4. Speciel hensyn til hundehvalp
  5. Ro
  6. renlighedstræning
  7. neglklipning

Disse og andre ting vil dukke op herinde efterhånden som jeg når frem til dem, og I er velkommen til at forslå andre emner også.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar