Vådt i vådt

Ja, så er endnu en godt weekend overstået.
 
Fredag stod på enetimer og fredagskursus med fyn folket i slalom og fart/motivation. De ankom lige midt i en kæmpe byg med vand, hagl og storm. Heldigvis gik det hurtigt over og vi blev kun lidt våde
 
Hedvig og Pernille tager en frisk slåskamp med paraplyen.
 
Lørdag (en længe ventet fridag)
Hvad har man mon lyst til at lave på en fri dag. Invitere gæster til hundetræning og spisning, selvfølelig da. Vi fik trænet agility, lydighed og jagttræning ad flere omgange. Desuden fik vi slået græs og sat bane op til denne uge. Da hundene var trætte, lavede vi mad, spiste og drak. Det var en rigtig hyggelig dag og det eneste vi havde gjort os som forberedelser til det var at handle ind. Så det gentager vi helt sikkert en anden gang.
 
Søndag (vådt, vådt og vådt)
Betina med mopsen Johanne og jeg drog afsted til uofficiel rallykonkurrence i Kaløvig. Det regnede da vi kom ind til DcH Kaløvig og det gjorde det også da vi kørte igen. Det blev en ret dyr dag, da jeg måtte konstatere at mine gortex støvler nu for alvor har opgivet livet.
 
Nå vi skulle stille op rally. Jeg havde Sådan og Boss i begynderklasse og der var Betina med Johanne også med. Pjalte var i øvet og Barney i ekspert. Vi skulle gå den samme bane 2 gange og så var det bedste resultat som talte.
 
Sådan var lidt ukoncentret i første løb, men det næste kiggede han på mig hele vejen rundt og han fik 100 point, og blev nr. 1, god dreng.
 
Boss har jo kun trænet få gange og har haft store problemer med at sitte, han vil så gerne ned i dæk, at han ligner en der har fået klø når jeg går fra ham, og selvfølelig var "sit gå rundt " med, men det gjorde han rigtigt begge gange, god hund. Han bliver trukket lidt for at gå for tæt på mig (lydighedsplads?!#, nå, nå) men endelig har jeg da en hund der kan det. Han fik 96 point og blev nr. 4, god lydighedshund 😉
 
Johanne og Betina, som er startet til rally for 5 uger siden, gjorde en mægtig debut. I første gennemløb gik Johanne bagved Betina og duttet på et skilt, i andet gennemløb lavede Betina en fejl 40, gik forkert ind i "dobbelt slalom" og rettede den ikke, men for første gennemløb fik de 94 point og blev nr. 6. Det synes jeg er suverænt for en mopse i plask øs regnvejr, men en guide der ikke tidligere har prøvet at gå en hel bane.
 
Helle Graversen fik desuden 99. point med Cody og blev nr. 2. Hunden som har haft store vanskeligheder med at komme i nærheden af sin hundefører. Super godt gået Helle
 
Pjalte gik i øvet klasse, det fristende 8-tal var alt for fristende (fish bits) og allerede fra 3 skilt havde gammel Bom opdaget godbidderne og så var det en kamp op ad bakke for at holde ham ved mig, og da vi nåede til 8-tallet måtte han lige undersøge det nærmere. Ja, ja når man har været kronisk sulten i 11 år, så må man tage sine chancer, men havde han behøvet at gøre det i andet løb også. Nå men han fik 97 point og blev nr. 1 (ja, ja ud af 3 altså)
 
Barney stillede i ekspert, og at gå rally med Barney er som at styre en sæk lopper rundt i 2 min. Han gik fint på banen, men desværre mister han ærepladsen begge gange, han kan kun sidde i omkring 15 sek, så er han sikker på der må ske noget andet. Jeg kan sagtens gå fra ham i flere minutter, men når jeg er ved siden af ham, så bliver han svært urolig. Det havde nok også hjulpet hvis vi havde trænet det lidt mere, men jeg har faktisk kun "overlevet" ærespladsen en gang, og på det resultat blev han udtaget til DM sidste år. Ja, ja det kan være vi skal til og igang nu da han er blevet pensioneret som agilityhund.
 
Kaløvig holdet et fint stævne, jeg manglede dog en startliste ved rallyringen, eller at vi fik udleveret en, desuden var der store problemer med vejret, men det kan de jo næppe gøre noget ved. Maden opvejede dog alt det våde og triste, da vi var færdige og skulle vente på resultater var der pandekager med is, uha så skid med gode resultater og dårligt vejr, det eneste jeg husker er pandekager med is
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s