Imponeret?

Jeg har lige været på agility hvalpekursus ved Gitte og gennem dk-agility modtaget en indbydelse til et kursus med en Kroatisk agilityhandler, og det har sat lidt tanker igang.

Hvalpekurset var rigtig godt og vi lavde mange forskellige hvalpeting, løb på balance, fremad gennem 3 springstøtter med tagrender og søg selv en forhindring etc. Ingen af hvalpene var “overtrænet”, jeg havde Okay med på 5 mdr. og han har aldrig set en agilityforhindring før, men da vi har trænet mange andre ting hang han bare i, og var kvik til at træne selv og lære, som vi har gjort med så mange lydigheds og jagt øvelser, så selvom han nok bliver 12 mdr. inden han ser agilitybanen igen, så kommer han nok hurtigt efter det.

Når men tilbage til kurset, der står “hans 20 mdr. BC blev nr. 3 i European Open ( 375 deltager), nr.10 i Border Collie Classic ( 275 deltager) og nr. 6 ved vm”, desværre kan jeg ikke blive imponeret af dette, faktisk det modsatte, ingen af mine hunde er klar til at løbe en konkurrence når de er 20 mdr. Jeg er mere imponeret over de mennesker der giver deres hund ro og fred til at udvikle deres hjerne og krop til at kunne løse problemer. Jeg tror ikke han har kunne træne sin border op til et så højt niveua uden at have startet på en tidligt tidspunkt. Jeg vil bliver meget imponeret hvis den hund løber på så højt et plan når den er 7. Det vil jeg blive imponeret over.

Hvad bliver jeg ikke imponeret over

  • Videoer på facebook af 12 mdr. gamle border collier der kan tage sindsyge slalomindgange
  • Videoer af hunde der kan svær handling når de er unge
  • Pral af hvormange oprykningspinde en hund har fået når den er 20 mdr.
  • Unge kinesiske springgymnaster

Hvad bliver jeg imponeret over

  • Hundehvalpe der kan mange triks
  • Hundehvalpe som har lyst til at lave alt muligt med deres ejere mens der er andre hunde der løber agility
  • Hundeførere der sætter deres hundes sundhed over ambitionsniveauet 
  • Hundeførere der mener at deres hund ikke er klar til kl. 2 endnu.
  • Hunde som i en alder af 8-9 år stadig løber på topplan

Hvad skal vi dog nå? Mine hunde når nok det de skal nå, selvom min hvalpe (små 1 år, store 1½år) ikke har set andet en 2 pinds slalom, en nedlagt feltforhindring og uendelig lidt springteknik, mine hundehvalpe vil gerne lave noget for og med mig, så det tager mig ikke længe at lære dem nye færdighed, og bare rolig, selv om mine hunde løber til de er 10 år, så når de alligevel ikke op på landsholdsniveau, de skal nemlig følges med mig.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

9 svar til Imponeret?

  1. Jeg er bare SÅÅÅÅ meget enig med dig!

  2. Pia siger:

    Ihhh hvor har du ret. Jeg selv sidder og krummer tæer når jeg ser på fb hvordan folk med meget unge hunde træner ag og handling. Jeg har det lige som dig, vi når det nok, og jeg mener at det er kontakten med føreren der er det primære. Mine hunde har aldrig trænet af før de var et år, og tja nogen af dem kan da løbe ag 🙂

  3. charlotte siger:

    Tak for sidst
    Jeg er helt enig med dig.
    Har deltaget på andre hvalpekurser, hvor nogen af de andre hvalpe var meget langt fremme, selvom de endnu ikke er 1 år. Det maner altså til eftertanke. Jeg har trænet en del, men ikke ret meget agility relevant. Men har man samarbejdet, skal der ikke meget til før end agilityen også kommer fint

  4. stine siger:

    Hørt Sanne… der fik du lige sagt de ting højt som jeg tror mange går og tænker.. Hvor jeg nok istedet for at være glad og ikke presse min hund, er lidt flove over vi ikke er nået længere.. og kommer med en masse undskyldninger…. så herfra er det slut med at være flov og slut med undskyldningerne…

  5. Janne siger:

    Jeg presser nu heller ikke mine og det er jo nok grunden til at Frida løb sidste DM som 12½ årig og sluttede sin konkurrencekarriere som næsten 14 årig og stadig gerne vil løbe agility hvis hun får lov.

  6. Majbrit siger:

    Hej Sanne!
    Dejligt indlæg! Tak for det.
    Og hvor er vi heldige, at vi har sådan nogle dejlige hunde at følges med. Uanset hvad vi end vælger at lave med dem.

  7. Pernille Andersen siger:

    Hej Sanne
    Super dejligt indlæg – og jeg kan kun være enig med dig! Vi skal passe på vores hunde, skal vi. Og ikke slide dem op pga. eget ambitionsniveau. Vores hunde skal være glade for at træne sammen med os. Jeg er så glad for, at jeg valgte at løbe en masse seniorklasser med Tamarillo sidste år. Jeg kan slet ikke mærke, at han er blevet ældre – og han er nærmest blevet endnu mere glad for at løbe agility!! Hellere en glad, sund og stærk hund – fremfor en slidt og trist hund med masser af store medaljer.

  8. Tine siger:

    Ja jeg må da indrømme at jeg har været temmelig rystet.
    Da Choko blev skadet, hvilket kun kunne ses når han lige rejste sig og derfor var let at skjule (hvis det var det jeg ville). Så trak jeg Choko fra 2 gange DM, Flere dyre stævner som var tilmeldt til m.m.
    Det kom meget bag på mig når jeg blev spurgt hvorfor jeg ikke bare lagde Choko ind i buret væk fra hvor andre kunne se når han skulle igang, så kunne jeg jo godt løbe med ham alligevel.
    Jeg må indrømme at det kom meget bag på mig at der er nogle som kunne finde på at sige det, for det må da betyde at de selv ville have gjort det med deres egne hunde. Tænk sig at nogle vil udsætte deres hunde for unødig smerte bare for at være med til en konkurrence hvor det vildeste vi vinder er lidt metal og æren (og jo der er mange flotte sponcer gaver , men alligevel.)
    Fordi jeg opdagede og accepterede Chokos korsbånds skade i et tidligt stadie så er han sluppet for at blive opereret og er nu klar til at løbe konkurrencer igen 10 måneder efter skaden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s