Knap så bims

Et år er gået siden, jeg for alvor gik ned med stress og fik virus på balancenerven. Symptomerne viste sig på hundeferien sidste år, og efter mange opkastninger, drog Thomas og jeg hjem derfra før tid. Det var så slem, at når jeg gik i bad kastede jeg typisk op 3-6 gange på 10 min. Så er man ikke meget værd og kan faktisk ikke fortage sig særligt meget.

Når man har været “til tælling” er man bekymret for at det kommer igen. Jeg har forsøgt at lave om og omstrukturere, og synes faktisk det er lykkedes meget godt. Hele tiden har der dog været en nagende bekymring. Kommer det igen, når jeg holder ferie og kroppen får lov at slappe af.


Hundeferien er overstået og ud over et par ekstra kilo, så fik jeg ikke noget ekstra med hjem, det har ligesom skulle overståes før jeg rigtig troede på, at jeg var stress fri.

På det forgangende år har jeg drukket 2 øl i alt, når man har været ret svimmel er det ikke et sted man ønsker sig tilbage til. Sidste aften på hundeferien gav vi den gas, hvor var det mægtig at tro på at det gik godt.

Jeg har haft stress, fordi der var så mange dejlige ting jeg gerne ville, og jeg har måtte priotere. Jeg har valgt mange kurser i fremmed klubber fra, og holdt kurser for mine kursister og det vil forsat være min 1. prioitet.

I 3 mdr. kørte jeg ikke på alle cylinder, og med privatvirksomhed kan man kun overleve dette, hvis man er omgivet af rigtig søde og rare mennesker.

Så tusind tak til Elsebeth, Merete, Louise og Pernille, for at træde til i tide og utide.

Tak til Thomas for at køre “tante Agathe” rundt med hende brækpose med 30 km/t, men hun råbte det gik for stærk, og for service og opvartning i det hele taget

Tak til alle mine kursister for at blive hængende, for hjælp med rengøring og hvad I nu har grebet til og jeres super indstilling til kage og hygge på stedet.

Nu starter vi op igen og jeg har for første gang i 3 år holdt ferie (altså sådan næsten) og nu glæder jeg mig til at komme igang igen. Kage og trænngs abstinenserne hersker

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 svar til Knap så bims

  1. Lone Sommer siger:

    Smadder godt indlæg Sanne! Og pas på, stress kan man altså dø af! Kender godt til det med prioritering og at skulle vælge noget fra, som man elsker at beskæftige sig med, men nogle gange er det altså nødvendigt, hvis man vil leve lidt længere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s