At stole på hinanden

For 5 år siden ville jeg have sværget at jeg aldrig skulle skælde på en hund på agilitybanen. DEN tid er forbi, jeg mødte Boss. Boss har en helt klar mening om hvilke forhindringer han fortrækker, TUNNELLER, han lider af tunnel warp syndrom i svær grad :-). Vi træner det og overtræner det. Vi har pakket slalom ind i tunnel, vi har trænet forhindringdis. på afstand, han kan når tunnel og balance står tæt på hinanden på verbal kommando uden hjælp fra mig tage enten tu-tu (tunnelerne) eller op-op (felterner). Han kan også tage de rigtige forhindringer på kropskommandoer, så hvis han skal tættest på mig bruger jeg “serpentinerarmen” og længst væk, så skubber jeg ham ud med hånden, jo vi har trænet det meste

Her er så resultatet af alt vores træning


Ikke en skid er der sket, og konen bliver sur. Det ser ikke pænt ud og jeg spekulere altid på relevansen af det bagefter. Tjek lige Boss ud bagefter, han hygger sig mægtig, han er lige klar til at tage vippen. Jeg går efterfølgende ud af banen, da jeg jo ikke kan belønne ham med endnu en ½ bane (og det er en belønning) for at vedblive med at tage tunnellen.

Jeg tror faktisk ikke det hjælpe en skid at skælde på ham, han ligner faktisk en der er temmelig ligeglad. Hvorfor lader jeg så ikke være. Ja god pointe, jeg skælder vel lidt for min skyld og lidt i håbet om at han holder op en dag.

Jeg er ikke fejlfri, det ved jeg. Jeg bliver dog forfærdeligt ked af det når jeg ser nogle agilityudøver skælde ud.

  • Umotiverede hunde, det får den stik modsatte effekt at skælde dem ud, tror mig, de bliver mere umotiveret af dette.
  • Hunde der ikke har forstået opgaven. Tror mig hvis hunden ikke kan til træning (og under “over”træning), så kan den hellere ikke til konkurrencer og det hjælper ikke at skælde
  • Hunde der får skæld ud når føreren laver en fejl. Bemærk på videoen at Boss får lov at løbe videre, på springet før balancen, da han tror jeg udføre et bagkryds, en fejl 40, det kan jeg da ikke bebrejde ham.
  • Hunde der bliver bange for deres hundefører og enten ikke kan fuldføre opgaven på bane af frygt, eller skynder sig at stikke af når de er færdig med at løbe. Det er trist at se på og siger noget om det forhold de har til hinanden.

Boss er en forsigtig border, faktisk så forsigtig at jeg ikke kan træne med andre på banen et par dage før konkurrencer, i tilfælde af de skælder deres hunde ud. Så forlader han banen og til konkurrence i weekenden, så fravælger han forhindringer på afstand. Så jeg ved hvad det vil sig at have en forsigtig hund. Boss har engang forladt mig på agilitybanen da jeg skældte ham ud, da han sprang et felt, jeg har set videoen igen og igen og fortrudt mange gange bagefter. Han returnerede efter ½ sekundet og stod på feltet, men mine hunde skal ikke frygte mig. Vi skal samarbejde, han laver nogle fejl og jeg laver nogle fejl, og vi bliver nødt til at stole på, at vi prøver at gøre det bedste for hinanden. Der er dog så meget selvbelønning for Boss på agilitybanen, at jeg engang imellem bliver nød til skælde, det er dog ikke noget jeg tager let på og bruger meget af min tid på at reflektere om det nu var korrekt.

En anden vigtig point jeg lige har glemt. Når vi forlader banen er alt glemt. Puha hvor er det et grimt og trist syn når hundene kryber afsted efter et løb.

I den perfekt verden er nej ikke nødvendigt, men jeg tror ikke vi lever i en perfekt verden. Jeg er ikke perfekt, min hund er bare så høflig den aldrig siger nej til mig, og min hund er ikke perfekt, og jeg er så uhøflig at jeg siger nej til den. Jeg prøver at begrænse mig og det lykkedes desværre ikke altid

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

4 svar til At stole på hinanden

  1. Marianne siger:

    Visdomsord. Jeg kan også nogen gange sparke mig selv hårdt over skinne-benet – men det er som regel for sent, jeg når dertil. Godt at få det frem, så nogen fjolser (læs: mig) kan få opfrisket hvor dumt det er at reagere sådan som fører. Tak Sanne!

  2. Merete Olesen siger:

    Hej Sanne,
    nogle gode refektioner du har. Det er supervigtigt at alt er “glemt” bagefter – det er ikke en hunds natur at bære nag og det kunne vi mennesker lære af. Jeg tror nu nok det var en fejl 40, set på video’en, der gjorde udslaget første gang og at Boss alligevel er så selvstændig at han vælger det samme anden gang er jo ærgerligt. I løber fantastisk godt sammen og det ser vildt harmonisk ud, så fortsæt..

  3. Jonna Rode siger:

    Tak, fordi du deler dine kloge tanker med os… hvor har du ret!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s