Sådan en mægtig cocker spaniel

I går skulle vi til prøve på Juellund, da jeg pga. udstillingskravet kun må stille i åben, stillede jeg for 5 gang op i åben. Weekenden før på Egebjerggård gik ikke så godt og der fik vi en ikke bestået, så selv om jeg er rimelig sikker på Sådans evner, så ved man aldrig

Sådan gik et flot søg og her er dommerens kritik

“Hunden afprøves i ung granskov med bunddække af ris, græs og brombær. Hunden gået et dejligt kraftfuldt søg i eminent fart og stil, er modig overfor terræn og udnytter vinden godt, er velført. Der rejses fugl med komplet ro i opfløj. Der kan ikke skydes da fuglen ikke flyver højt.

En dejlig hund at se på, når den arbejder”

Dommer Steen Skipper Lund


For dette får Sådan hans 4. 1. præmie i åben og bliver dagens bedste (kan han ikke bliver længere) lavbenet og i stedet for dagens bedste får han ærespræmie

Når der ikke bliver skudt fugl over hunden på prøven er det lidt en tam fornemmelse at gå hjem med. Jeg ved Sådan kan gå nogle rigtig gode prøver, og jeg drager afsted igen og igen bare fordi jeg kan lide at se ham arbejde.

Dagen blev dog løftet 200 % da jeg blev kaldt ned igen med Sådan, jeg troede jeg skulle gå endnu et slip, men nej. Vi blev kaldt tilbage for at se om vi kunne hente en anskydning. Dette forgik helt uden for prøven og der var kun skytten nede ved vandhullet. Sådan havde ikke set fugle blive skudt, da han sad i bilen, og dvs jeg skulle sende ham på en blind diregering. Ikke noget jeg træner særligt ofte med ham længere og hvis jeg havde kendt opgaven havde jeg nok istedet medbragt den stor gule, men nu stod vi der ved vandhullet. Sådans opgave var “Ud i koldt vand, først forbi lidt siv, så svøm 5 meter, kravl over en træstamme på vand (svært) svøm yderligere 5 meter og find så den anskudte høne i en trækrone (træet stod under vand)” Jeg måtte sende ham en del gange i vandet for at få ham over træstammen, men da han var kommer over den svømmede han villigt videre ud. Skytten mente fuglen lå til venstre, men Sådan svømmede højre rundt om trækronen, da jeg ikke længere kunne se ham, kunne jeg ikke diregere med ham og jeg måtte stole på hans næse og han måtte stole på at jeg ikke sendte ham derud for sjovt skyld. Vi stod ved vandhullet i 3-4 min og hørte Sådan plaske rundt, pludselig kunne jeg høre hans karakteristiske prusten, som han altid gør når han svømmer med noget i munden, og ganske rigtig der kom Sådan med en anskudt, men endnu sprællevende høne. En sådan apportering kan jeg leve højt på længe, sikke en mægtigt stykke arbejde, og ligegyldigt hvordan, så kunne vi ikke have fået fuglen hjem selv. Dem på marken kan vi selv hente, dem i krattet kan vi gå ud til, men denne skulle der bruges hund til.

De næste mange aftener før jeg går i seng, kan jeg se min lille spanielshund for mig. Hente denne svære apportering hjem, fordi han stolede på mig og jeg på ham. Det er fandeme hundearbejde når det er bedst. SÅDAN Sådan.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s