Jeg har ligelæst en artikel om forskellige konkurrence agility handlingsmetoder og for nogle år siden skrev Anne Kew også om det. Jeg kan næsten finde mig selv i dem alle, og for nogle af typerne dukker der et specifikt navn om i min hjerne. Se om du kan genkende nogle af dem
“Jeg vil vinde det hele”
Disse førere har hunden for at opnå deres mål. Hvis hunden ikke kan opnå disse mål, så bliver den udskiftet.
På banen. Hvis hunden river en pind eller springer et felt, så er helvedeløs i Laksegade. Det er altid hunde fejl og aldrig førernes. Hvis løbet ikke er fejlfrit, så bliver hunden enten ikke belønnet ved afslutningen eller også bliver det til lidt trækkeleg hvor føreren ikke rigtig engashere sig, mens føreren bander over hundens fejl eller højlydt diskutere det med en ven.
“jeg skal løbe fejlfrit”
Disse førere tænker kun på at hunden skal løbe fejlfrit. De er grundige, tager ingen chancer, og råber hvis de TROR deres hund er ved at tage en forkert forhindring. Deres hunde har lært at løbe samme hastighed som deres førere, for så kommer de ikke til at lave fejl.
“Jeg kaster op lige om lidt”
Disse førere er helt overvældet af konkurrence situation. Deres stemme er gået i overgang. De genkendes på bleghed, svedperler på overlæben og stive bevægelser. Dette er som oftest nye deltagere eller “gamle rotter” der står for et vigtigt løb, som de ved de har en chance for at vinde.
“Har I set mig alle sammen”
Show mennesker. Der er to katagorier i denne gruppe Kategori 1. Dem som endnu ikke er super til at løbe agility endnu, men som ved at tage noget farverigt tøj på, afslørende nedringet bluse eller bare har tilegnet sig en helt speciel løbe stil bliver bemærket.
Kategori 2. Dem der er super gode til at løbe agility, men som endnu ikke er sikre på at alle har opdaget det endnu. Kendetegnet for disse mennesker kan f.eks være en tilegnet løbestil, arm og ben stritter til højre og venstre, ved et kæmpe overforbrug af de ” nyest” kryds eller ved en helt anderledes handlings stil end alle andre.
Jeg kan se mig selv i 3 af disse beskrivelser. Tror alle dem der kender mig ved hvilke.
Jeg prøver dog på at være den fornuftige konkurrence løber. Det er ikke altid det lykkedes, men det er mit mål.
- Jeg prøver at være tilgivende. Min hund laver nogle gange en fejl, ligesom jeg fejler engang imellem.
- Jeg prøver at huske hvad det er min hund har svært ved, jeg hjælper gerne lidt ekstra og sørger for at træne vores svage punkter ekstra
- Jeg prøver at huske hvad min hund er dygtigt til, og giver slip på den og prøver vores veltrænet færdighed af i konkurrence situationer
-Jeg prøver at konkurrere efter langsigtede mål og ikke kun for at vinde et enkelt løb. Så hvis min hund forlader et felt før den får lov, så sætter jeg den tilbage etc.
- Jeg prøver at lade være med at sætte min hund i “banen” situationer den ikke kan magte. Så hvis banen er for kringlet til mine unge hunde, så løber jeg noget andet. Hvis de bliver bekymret for en forhindring i konkurrence situationen, så belønner jeg den forhindring.
- Jeg prøver at huske hvorfor jeg startende med at løbe agility i -98, det gjorde jeg fordi så havde mine hund og jeg noget sjovt vi kunne lave sammen.
Der er masser af ting, jeg som person, kan arbejde videre med og blive bedre til. Jeg kan ikke leve af at løbe agility, og jeg tror faktisk ikke det ville forandre min holdning hvis jeg kunne.
Jeg ville helst huskes som den tykke bondekone der aldrig opnåede noget stort i agityverdenen, men som var super dygtig til at træne hunde og behandlende dem godt, end den der vandt WM en gang på hundens bekostning.
